Tandlægeskræk

Tandlægeskræk er et stort problem for mange mennesker. Ca. 40% af alle føler ubehag ved at komme hos tandlægen. Nogle har måske helt fortrængt, hvad det er, de er bange for, og er bare utilpasse ved situationen.

 

Det kan være mange ting, der vækker ubehag. Lydene, lugten, at føle man mister kontrollen mv. Man føler angst, får svedeture og finder på undskyldninger til at blive væk. Tandlægeskræk er årsag til at mange i årevis undlader at gå til tandlæge.
 

Det er vigtigt at erkende sin at tandlægeskræk og fortælle om det til tandlægen. Gerne allerede når du ringer og bestiller tid. Nogle skammer sig og er forlegne over, at det forholder sig sådan. Det er der absolut ingen grund til. Vi møder dagligt mennesker, der har det sådan og som ofte har forsømt tænderne, fordi de har været for bange for at kontakte en tandlæge.

 

Overvind tandlægeskræk

Smertefri behandling afhjælper i høj grad tandlægeskræk, og det er vigtigt med god tid til behandlingen samt saglig og grundig information.

Selv om det kræver stor overvindelse, er det vigtigt at komme i gang med at få tænderne i god funktionsdygtig stand igen, og få tandlægeangsten bearbejdet. Vi skal nok berolige dig og medvirke til, at du også har kontrol over situationen, når du er hos tandlægen. Vi aftaler f.eks. ved dit første besøg, at vi kun kigger på tænderne. Vi taler sammen og sørger for at afdramatisere dine skrækforestillinger. Herefter aftaler vi, hvad der skal ske.

Frederiksberg Tandlægerne | Falkoner Allé 46, 1. th | 2000 Frederiksberg | E: fredtand@fredtand.dk | T: 3539 8585