Implantater

At få et implantat svarer til at få sin mistede tand tilbage. Et implantat er en god løsning for dem, der har mistet en eller flere tænder. Et tandimplantat er en meget vævsvenlig ”kunstig tandrod” af titanium, som vokser fast i kæbeknoglen. Implantatet indsættes under lokalbedøvelse, dér hvor den tidligere tand har siddet, og efter ca. 6 uger kan tandlægen lave en krone på implantatet, som nøjagtig ligner den tand, der var før.

 

Hvornår er et tandimplantat en rigtig løsning? Når man mangler en enkelt tand, og tænderne ved siden af kun har små eller ingen fyldninger, er et implantat den mest skånsomme måde at erstatte den på. Man behøver ikke at slibe på nabotænderne, som man gør ved indsættelse af en bro, for at få en tilfredsstillende naturlig og kosmetisk flot tanderstatning.

Frederiksberg Tandlægerne | Falkoner Allé 46, 1. th | 2000 Frederiksberg | E: fredtand@fredtand.dk | T: 3539 8585